Nordisk Nabosprogsdidaktik og Nabosprogskommunikation i Læreruddannelserne

– et nordisk netværksprojekt finansieret af Nordplus og Nordisk ministerråd 2016-2021

I netværket samarbejder læreruddannelser og universiteter i Norden om at udvikle og styrke undervisningen i nordiske sprog og nordiske kulturer i grundskoler og gymnasier.

Et centralt aspekt af det nordiske sprogsamarbejde er at forblive en foregangsregion i verden, hvor forståelse og respekt for hinandens modersmål er vigtigt for bevarelsen af det nordiske samarbejde (Deklaration om Nordisk Sprogpolitik, 2006). Gennem Nordisk Ministerråds Helsingforsaftale har alle nordiske lande desuden forpligtet sig på at undervisning i grundskoler og gymnasier omfatter undervisning i de øvrige nordiske landes sprog, kultur og almindelige samfundsforhold (stk. 8).

Nabosprog- og nabokulturforståelse

Undervisning i nordens sprog og kulturer er vigtig for at styrke internordisk forståelse og mobilitet, men kultur- og sprogforståelse mellem landende i Norden spiller også en væsentlig rolle i et internationaliseringsperspektiv. Adgangen til de nordiske sprog og kulturfællesskaber udgør en form for nærinternationalisering, som kan udvikle elevers interkulturelle forståelse og tolerance; kompetencer som kan bruges, også i et mere globalt perspektiv. Desuden kan et arbejde med nabosprog styrke elevers blik for og metasprog om egne sprogs karakteristika og for de variationer der findes i modersmålsundervisningen, herunder arbejde med nationale dialekter.

Trods politiske ambitioner om det modsatte peger flere undersøgelser fra de senere årtier på, at nordiske lærere i gymnasier og grundskoler føler sig utilstrækkelig klædt på til at integrere nabosprog og nabokultur i deres undervisning (fx Pran og Ukkelberg 2011 og Lärarnas Riksförbund 2012). Hvis en gensidige nordisk forståelse for hinandens sprog og kultur skal fastholdes og eventuelt styrkes gennem undervisning, er der behov for at løfte nabosprogsundervisningen. Der er ligeledes behov for undersøgelse af spørgsmål som: Hvad er det, lærere i grundskoler og gymnasier oplever, at de ikke kan? Hvilke konkrete redskaber og metoder til nabosprogsundervisning har lærerstuderende brug for at tilegne sig som del af deres uddannelse, så de føler sig rustede til at løfte opgaven i skolen? Hvordan kan fysiske og digitale mobilitetsaktiviteter bidrage til at kvalificere den grundlæggende nabosprogsundervisning og øge de studerendes interesse for det nordiske perspektiv?

Nye metoder i læreruddannelsen og formaliseret mobilitet mellem lærerstuderende

Netværket arbejder på denne baggrund med at udvikle, afprøve og formidle nye integrative metoder for undervisning i sprog- og kulturforståelse tilpasset de nationale grunduddannelsers eksisterende strukturer. I dette arbejde knyttes forskning i de nordiske sprog, kulturer og samfundsforhold tættere til læreruddannelse og grundskolepraksis.

Desuden arbejder netværket med at skabe større mobilitet og interaktion mellem nordiske lærerstuderende, dels gennem fælles moduler i nabosprog og nabokultur og dels gennem et formelt samarbejde om udveksling af studerende i ambassadørmodellen (se særskilt fane på hjemmesiden). Målet med tiltagene er at styrke lærerstuderendes evner til at integrere nabosprogsforståelse og nabosprogskommunikation i deres fremtidige undervisning.

Udvikling af netværket

I 2015 stiftedes et netværk med bidrag fra Nordplus Nordic Languages for at adressere dette problem. Partnerne i netværket var Lærerudannelserne på Københavns Professionshøjskole, Högskolan Kristianstad (HKR), Lunds Universitet (LU), Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og Dansklærerudannelsen på Háskóli Íslands (HI). Siden er netværket udviklet med deltagelse af flere nordiske uddannelsesinstitutioner (se oversigten over aktuelle partnere her på hjemmesiden). I 2020 har netværket opnået en bevilling fra Nordisk ministerråd til dels at vedligeholde og videreudvikle netværket og dels at udvikle og afprøve didaktiske designs til nabosprogsundervisning i en pilotundersøgelse i tre nordiske lande.

Netværkets styregruppe

Lis Madsen, Københavns Professionshøjskole

Mette Jørgensen, Københavns Professionshøjskole

Nina Møller Andersen, Københavns Universitet

Michael Dal, Háskóli Íslands

Pål Lundberg, OsloMet Storbyuniversitetet

Henrik Rahm, Lunds Universitet

Anna Smedberg Bondesson, Högskolan Kristiansstad