Nordisk Nabosprogsdidaktik og Nabosprogskommunikation i Læreruddannelserne

– et nordisk netværksprojekt finansieret af Nordplus 2016-2019

Et centralt aspekt af det nordiske sprogsamarbejde er at forblive en foregangsregion i verden, hvor forståelse og respekt for hinandens modersmål er vigtigt for bevarelsen af det nordiske sprogfællesskab (Deklaration om Nordisk Sprogpolitik, 2007).

Nabosprog- og nabokulturforståelse

Nabosprog er ikke bare vigtigt for at styrke internordisk forståelse, identitet og mobilitet på et tidspunkt hvor de nordiske lande synes at glide fra hinanden. Nabosprog og kulturforståelse spiller også en væsentlig rolle ud fra et internationaliseringsperspektiv. Nabosprog- og nabokulturforståelse udgør en form for nærinternationalisering som udvikler folks evner inden for interkulturel forståelse og tolerance, menneskelige kompetencer som kan bruges i et mere global perspektiv. Nabosprogsforståelse er ligeledes en yderst effektiv kontrastiv metode til at lære elever at håndtere variation i tale, skrift, medie i modermålsundervisningen herunder arbejde med nationale dialekter.

Imidlertid må det stå klart at det nordiske fællesskab på en lang række områder, ikke mindst arbejdsmarkedsmæssigt, i høj grad afhænger af en internordisk sprogforståelse herunder særligt nabosprogsforståelse, og at der derfor er behov for at vende tendensen, hvor den internordiske kommunikation i stigende grad foregår på engelsk på grund af manglende nabosprogsforståelse. For at bibeholde det nordiske sprogfællesskab er der et behov for at styrke de nordiske nabosprogskompetencer fra grundskoleniveau. Selvom alle nordiske grund- og gymnasieskoler skal give nabosprogsundervisning, er statusbilledet desværre, at undervisernes kompetencer oftest er tilfældige, spredte og mangelfulde. Der er et stærkt behov for at styrke og udvikle særligt de didaktiske metoder omkring nabosprogsundervisning og -kommunikation blandt de lærerstuderende i norden. Dette er vigtigt, fordi det er i grundskolen og gymnasieskolen, at de grundlægende internordiske sprog- og kommunikationskompetencer skal tillæres, og dette kræver at undervisernes didaktiske kompetencer styrkes.

Netværk med bidrag fra Nordplus Nordic Languages

I 2015 stiftedes et netværk med bidrag fra Nordplus Nordic Languages for at adressere dette problem. Partnerne i netværket er Lærerudannelserne på Københavns Professionshøjskole, Högskolan Kristianstad (HKR), Lunds Universitet (LU), Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og Dansklærerudannelsen på Háskóli Íslands (HI).

Gennem udvikling af didaktiske metoder og større mobilitet og interaktion mellem nordiske lærerstuderende på blandt andet fælles moduler i nabosprog har det været netværkets ønske og mål at styrke lærerstuderendes evner til at integrere nabosprogsforståelse og nabosprogskommunikation i deres fremtidige undervisning, også inden for modersmålsundervisning og fremmedsprogsundervisning.

Uddannelse i nabosprogsundervisning

Projektet har arbejdet på at styrke uddannelse i nabosprogsundervisning med særlig vægt på videre udvikling af didaktiske metoder og ved at koble nabosprogsforskning og læreruddannelserne tættere sammen videns- og praksismæssigt. På denne måde vil fremtidens lærere have langt bedre forudsætninger for at praktisere nabosprogsundervisning som en helt naturlig del af uddannelsen i det pågældende lands modersmål. Nabosprogsundervisning er sidst men ikke mindst vigtigt for at støtte indlæringen af fremmedsprog såsom tysk, spansk og fransk. De geografisk nære skandinaviske nabosprog er fremmede sprog, som dog er meget lettere at tillære sig forståelse af i forhold til de ovennævnte skolesprog. De skandinaviske sprog kan forstås gennem ”semi-kommunikation” idet man kan tale og skrive på et skandinaviskt sprog med en person som taler og skriver på et andet skandinavisk sprog.

Nye integrative metoder

På denne baggrund er projektets formål også at udvikle nye integrative metoder for nabosprogsundervisning tilpasset de nationale grunduddannelsers eksisterende strukturer, hvor der er tendens til at underprioritere nabosprogselementer i forhold til modersmåls- og fremmedsprogsundervisning grundet centralt stillede krav til uddannelsernes indholdsmæssige prioriteringer. Resultatet heraf vil bl.a. blive at der kan udbydes efteruddannelse så efterhånden alle lærere vil kunne det samme som de nye. Det er gennem denne tætte kobling og fælles udvikling af nye viden om teori og praksis i nabosprogsdidaktik og kommunikation og måder at integrere nabosprogselementer i f.eks. modersmåls- og fremmedsprogsfagene i læreruddannelserne, at der kan opbygges de nødvendige kompetencer til en bedre nabosprogsundervisning i grundskolerne og ungdomsuddannelserne, hvor nabosprogs- og nabokultursforståelsen er underprioriteret.