Kære alle i Nordisk Netværk for Nabosprogsdidaktik
Jeg håber, alle har haft en skøn sommer – og stadig nyder den. Denne hilsen er, som lovet før sommerferien, en påmindelse om online-mødet i næste uge (Teams) for alle interesserede, der vil vide mere om ambassadørmodellen 2024-2025. Mødet handler om ambassadørforløbets formål samt forløbets forskellige processer fra start til slut. Målet med mødet er, at du som underviser får overblik over dét. Du vil høre om, hvordan du rekrutterer, og hvordan du sender/modtager ambassadørstuderende. Vi vil også tale om, hvad du skal og kan gøre før, under og efter de studerendes gennemførelse af ambassadørforløbet. Mødet bliver optaget i Teams.
Nøglespørgsmål i forbindelse med mødet:
- Hvordan kan jeg som underviser etablere kontakt med en partnerinstitution?
- Hvornår skal jeg rekruttere ambassadørstuderende?
- Hvornår kan de studerende sendes ud og gennemføre ambassadørforløbet?
- Hvad skal den modtagende underviser gøre?
- Hvad skal de studerende gøre?
- Hvilke indholdsområder skal jeg være opmærksom på, enten som modtagende eller udsendende underviser?
- Hvilke milepæle er jeg ansvarlig for i løbet af de studerendes ambassadørforløb?
Jeg anbefaler, at du afprøver linket inden mødet. Skulle der (mod forventning) være problemer med at logge på, skriv da endelig til mig. Du må gerne dele linket til andre, der eventuelt har lyst til at være med.
De bedste hilsner
Torben