Om netværket

I netværket samarbejder læreruddannelser og universiteter i Norden om at udvikle og styrke undervisningen i nordiske sprog og nordiske kulturer i grundskoler og gymnasier.

Et centralt aspekt af det nordiske sprogsamarbejde er at forblive en foregangsregion i verden, hvor forståelse og respekt for hinandens modersmål er vigtigt for bevarelsen af det nordiske samarbejde (Deklaration om Nordisk Sprogpolitik, 2006). Gennem Nordisk Ministerråds Helsingforsaftale har alle nordiske lande desuden forpligtet sig på, at undervisning i grundskoler og gymnasier omfatter undervisning i de øvrige nordiske landes sprog, kultur og almindelige samfundsforhold (stk. 8).

Nabosprog- og nabokulturforståelse

Undervisning i nordens sprog og kulturer er vigtig for at styrke internordisk forståelse og mobilitet, men kultur- og sprogforståelse mellem landende i Norden spiller også en væsentlig rolle i et internationaliseringsperspektiv. Adgangen til de nordiske sprog og kulturfællesskaber udgør en form for nærinternationalisering, som kan udvikle elevers interkulturelle forståelse og tolerance; kompetencer som kan bruges, også i et mere globalt perspektiv. Desuden kan et arbejde med nabosprog styrke elevers blik for og metasprog om egne sprogs karakteristika og for de variationer, der findes i modersmålsundervisningen, herunder arbejde med nationale dialekter.

Trods politiske ambitioner om det modsatte peger flere undersøgelser fra de senere årtier på, at nordiske lærere i gymnasier og grundskoler føler sig utilstrækkelig klædt på til at integrere nabosprog og nabokultur i deres undervisning (fx Pran og Ukkelberg 2011 og Lärarnas Riksförbund 2012). Hvis en gensidig nordisk forståelse for hinandens sprog og kultur skal fastholdes og eventuelt styrkes gennem undervisning, er der behov for at løfte nabosprogsundervisningen. Der er ligeledes behov for undersøgelse af spørgsmål som:

Hvad er det, lærere i grundskoler og gymnasier oplever, at de ikke kan?

Hvilke konkrete redskaber og metoder til nabosprogsundervisning har lærerstuderende brug for at tilegne sig som del af deres uddannelse, så de føler sig rustede til at løfte opgaven i skolen?

Hvordan kan fysiske og digitale mobilitetsaktiviteter bidrage til at kvalificere den grundlæggende nabosprogsundervisning og øge de studerendes interesse for det nordiske perspektiv?

Nye metoder i læreruddannelsen og formalisert mobilitet mellem lærerstuderende

Netværket arbejder på denne baggrund med at udvikle, afprøve og formidle nye integrative metoder for undervisning i sprog- og kulturforståelse tilpasset de nationale grunduddannelsers eksisterende strukturer. I dette arbejde knyttes forskning i de nordiske sprog, kulturer og samfundsforhold tættere til læreruddannelse og grundskolepraksis.

Desuden arbejder netværket med at skabe større mobilitet og interaktion mellem nordiske lærerstuderende, dels gennem fælles moduler i nabosprog og nabokultur og dels gennem et formelt samarbejde om udveksling af studerende i ambassadørmodellen.

Målet med tiltagene er at styrke lærerstuderendes evner til at integrere nabosprogsforståelse og nabosprogskommunikation i deres fremtidige undervisning.

Udvikling af netværket

I 2015 stiftedes et netværk med bidrag fra Nordplus Nordic Languages for at adressere dette problem. Partnerne i netværket var Læreruddannelserne på Københavns Professionshøjskole (KP), Högskolan Kristianstad (HKR), Lunds Universitet (LU), Københavns Universitet (KU), Háskóli Íslands (HI) og Åbo Akademi (ÅA). Siden er netværket udviklet med deltagelse af flere nordiske uddannelsesinstitutioner (se oversigt over aktuelle partnere). I 2020 opnåede netværket en bevilling fra Nordisk Ministerråd til dels at vedligeholde og videreudvikle netværket og dels at udvikle og afprøve didaktiske designs til nabosprogsundervisning i en pilotundersøgelse i tre nordiske lande. Fra og med efteråret 2025 har netværket fået forlænget økonomisk støtte til studentmobilitet gennem Nordplus-programmet Nordic Languages. Denne støtte gælder frem til efteråret 2027 og muliggør fortsat samarbejde og udveksling mellem nordiske læreruddannelser. I denne nye projektperiode har OsloMet overtaget projektledelsen.

Netværkets styregruppe

Pål Lundberg, OsloMet – Norge – Prosjektleder

Bergur Rønne Moberg, Københavns Universitet – Danmark

Torben Mundbjerg, Københavns Professionshøjskole – Danmark

Lis Madsen, Københavns Professionshøjskole – Danmark

Anders Westerlund, Åbo Akademi – Finland

Michael Dal, Háskóli Íslands – Island

Henrik Rahm, Karlstads Universitet – Sverige

Anna Smedberg Bondesson, Högskolan Kristiansstad – Sverige