Pilotprojekt: nabosprog i lærer­uddannelsen 2021

Konceptet for nabosprogsundervisning i læreruddannelsen udvikledes i løbet af 2021.

Det forløb i tre faser: kortlægning og udvikling, afprøvning og evaluering.

Kortlægning og udvikling (forår 2021)

I den første fase kortlægges eksisterende læremidler, aktiviteter og metoder til nabosprogsundervisning, supplerende belyst ved metoder og ressourcer fra beslægtede fagområder i fremmed- og andetsprogsundervisning, litteratur- og kulturundervisning. Helt overordnet er der tale om to tilgange til nabosprogsdidaktik, der supplerer hinanden: den integrerende tilgang og den sprogdidaktiske tilgang. Den integrerende tilgang knytter sig til eksisterende emneområder i de nordiske modersmålsfag, belyst med et nordisk perspektiv, som fx nyere og ældre børne- og ungdomslitteratur og nordiske kortfilm. Den sprogdidaktiske tilgang fokuserer på sproglæring og de studerendes udvikling af læse- og lytteforståelse samt kommunikative strategier. I en læreruddannelseskontekst er det centralt, at nabosprogsundervisningen ikke blot fokuserer på de studerendes egen sprogforståelse, men også giver de studerende professionsrettede kompetencer til selv at integrere og undervise i nordisk sprog og kultur i grundskolens fag.

Udvikling af pilotkoncept og evaluering (efterår 2021)

Med afsæt i kortlægningen gennemføres et studieforløb om nabosprogsdidaktik med deltagelse af studerende fra Københavns Professionshøjskole, OsloMet og Stockholms Universitet. Studieforløbet gennemføres over tre sammenhængende uger, og målet er, at de studerende undersøger relevante redskaber, strategier og metoder, som skal give dem viden om, hvordan de praktisk kan gennemføre effektiv nabosprogsundervisning i grundskole og gymnasium. En særlig nødvendig faktor i forløbet er, at de studerende får positive erfaringer med, hvordan deres egen sprog- og kulturforståelse kan udvikles i mødet med nabosprog og nabokultur. Autentisk kommunikation mellem nordiske unge har vist lovende resultater, når målet er at udvikle kommunikative strategier og nabosproglig og nabokulturel bevidsthed, og det er også en aktivitetsform, der anvendes i grundskolen. Derfor indgår der i forløbets anden uge elementer af mobilitet i form af synkrone og asynkrone digitale møder og i form af ambassadørstuderende, der besøger nabolandets studium og derved indgår i undervisningen.

Gennemførelse og evaluering af konceptet (efterår 2021)

Konceptets resultater evalueres ved hjælp af en afsluttende survey, der skal vurdere effekten af forløbets forskellige elementer, herunder hvordan de studerende har udviklet deres holdninger, viden og færdigheder i forhold til nabosprogsdidaktik, herunder studieforløbets styrker og svagheder, der peger frem mod justering og videreudvikling. Der udarbejdes en rapport med henblik på at justere, videreudvikle og opskalere. Rapporten har bl.a. det formål, at pilotkonceptet kan anvendes i flere lande og på flere læreruddannelser. Rapporten vil a) beskrive, dokumentere og evaluere forløbets undervisningsforløb, b) formulere anbefalinger og vejledning til nabosprogsundervisning i de nordiske læreruddannelser, herunder anbefalinger for, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem undervisning og netværksaktiviteter og c) levere grundlag for videreudvikling.