Sæt kryds i kalenderen 21. januar 2025! Nordisk Netværk for Nabosprogsdidaktik inviterer alle interesserede til webinar:

Webinar om nabosprogsdidaktik. Årets tema: Bæredygtighed i norsk-, svensk- og danskundervisningen

Klimakrisen trænger sig på – også som en aktuel udfordring for skolens førstesprogsfag. Derfor indbyder vi med afsæt i projektet Bærekraft, bæredygtighed, hållbarhet – nordiske temadage i læreruddannelsen til refleksion over, hvilken rolle det nordiske sprog- og kultursamarbejde kan spille i dette tværfaglige felt. Webinaret vil bestå af både korte teoretiske oplæg og praktiske øvelser på nabosprog. Projektets undervisningsvideoer og undervisningsoplæg på bokmål, nynorsk, svensk og dansk (inkl. læseguides og sprogpædagogiske guides) er allerede tilgængelige på: www.nordisketemadage.nu og lige til at bruge i nabosprogsundervisningen på de nordiske læreruddannelser.

Vi følger snart op med et mere udførligt program.

21. januar 2025
0
0
0
0
Days
0
0
Hrs
0
0
Min
0
0
Sec