Udvikling af masteruddannelse i Nordisk sprog- og tekstdidaktik i et mangfoldigt Norden
Netværket omkring ”Nordisk Nabosprogsdidaktik og Nabosprogskommunikation i Læreruddannelserne” har i perioden 2016-2019 arbejdet på binde Norden sammen i nye samarbejder inden for læreruddannelse og efter- og videreuddannelse for lærere. Partnerne i projektet er nøgleaktører inden for læreruddannelserne til grundskole og gymnasier fra fire nordiske stater, Island (Háskoli Íslands), Norge (OsloMet), Sverige (Lunds Universitet, Högskolan Kristianstad) og Danmark (Københavns Professionshøjskole og Københavns Universitet).
Projektgruppen har opnået støtte fra Nordisk Ministerråd og Nordplus til en række forskellige initiativer, men har haft det hovedmål at udvikle en videregående masteruddannelse der er reelt internordisk, dvs. som involverer de deltagende institutioner i et forpligtende samarbejde om en fælles uddannelse.
I løbet af projektperioden har de forskellige vanskeligheder ved at udforme en fælles nordisk uddannelse vist sig stadig tydeligere, men det er projektgruppens opfattelse at disse vanskeligheder bl.a. med støtte fra Ministerrådet må kunne overvindes hvis man i de nordiske stater også inden for nabosprogsdidaktikområdet ønsker et reelt samarbejde drevet af nordisk nytte.
Arbejdet har resulteret i et forslag til en masteruddannelsen i Nordisk sprog- og tekstdidaktik, der er tænkt tilrettelagt som en etårig uddannelse som kan tages over længere tid i overensstemmelse med den danske Masterbekendtgørelse (Bekendtgørelse 1187 af 7.12 2009). Uddannelsens enkeltmoduler er enkeltvise og skal samlet kunne godkendes som meritgivende ved en eller flere uddannelser som udbydes af partnerne i samarbejdet.
Udgangspunkter
Det ny Norden er, uanset hvordan man definerer sprog, mangfoldigt. Det betyder at der, særlig i de store bysamfund, tales mange sprog. Sprogene har forskellig juridisk status, nogle er samfundsbærende majoritetssprog, andre er officielt godkendte minoritetssprog og atter andre er hverken det ene eller det andet men en levende realitet for store grupper, mindre grupper og enkeltpersoner. For masteruddannelsen i Nordisk sprog- og tekstdidaktik er dette en vigtig og kærkommen udfordring for det opfordrer os alle til at gentænke forholdet mellem sprog og didaktik. Hvordan skal man undervise i de forskellige sprog og hvorfor? Dette er centrale temaer for uddannelsen.
Masteruddannelsen i Nordisk sprog- og tekstdidaktik er tilrettelagt som og skal praktiseres som en internordisk uddannelse. Mange af de initiativer som Nordisk Ministerråd støtter, har bilateral karakter. Forslaget til en masteruddannelse er noget nyt netop fordi den vil blive udbudt til lærere (og forhåbentlig også helt eller delvis til lærerstuderende) i alle de nordiske lande og fordi der til hvert enkelt modul vil blive gjort en koncentreret indsats for at hente studerende fra alle de deltagende nordiske lande. Dermed bliver selve uddannelsen – hvad enten den foregår på nettet eller der er tale om møder IRL – et løbende eksperiment i internordisk sprogforståelse og sproglig praksis.
Vi betragter måske ikke til daglig det nordiske samarbejde som internationalt til trods for at det går på tværs af landegrænser. Men i denne uddannelse vil det internordiske konsekvent blive betragtet som nær-internationalisering, det første skridt ud i en globaliseret verden – men et skridt der tages sammen med gode nordiske naboer i tillid til at vi sammen kan finde nye veje at gå.
Sidst men ikke mindst vil det didaktiske blik gennemsyre uddannelsen fra først til sidst. Det betyder at der aldrig præsenteres viden uden at der samtidig spørges: Hvordan kan og bør denne viden formidles i og uden for institutionerne? Det didaktiske blik er altid interesseret i hvad der faktisk sker og hvad der faktisk læres og mindre i de smukke intentioner der altid paraderes. Det vil bære uddannelsen at de studerende udnytter og kvalificerer deres evne til at gennemtænke et stof med henblik på at tilrettelægge og evalueres dets tilegnelse af en specificeret elevgruppe.