Nordisk Sommerskole

Nordisk Sommerskole for nordiske (modersmåls)lærerstuderende er et pilotprojekt, der blev udbudt og gennemført i sommeren 2018 i København.

Nordisk Sommerskole blev afprøvet som et modul i læreruddannelsen om nabosprogsundervisning af partnerne i det Nordplus-finansierede netværksprojekt Nordisk Nabosprogsdidaktik (2016-2019): Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Lunds Universitet, OsloMet – stobyuniversitetet, Högskolan Kristianstad og Islands Universitet.

Formålet med projektet har dels været at udvikle et tværnordisk modul til lærerstuderende fra hele Norden for at styrke den nordiske dimension i læreruddannelsen, dels at gøre erfaringer med tværnordiske moduler for at kunne udvikle en generisk model, som andre fag og uddannelsessteder kan gøre brug af.

Sommerskolen/modulet på 10 ECTS bestod af en forberedelsesfase, to ugers internat samt en efterbearbejdningsfase, hvor deltagerne individuelt har skullet udarbejde en eksamensopgave.

Nordisk Sommerskole for lærerstuderende er udarbejdet efter model for Nordkurs, universiteternes sommerkurser (med fokus på sprog og litteratur). Det særlige ved læreruddannelsens sommerskole har været udvikling af nabosprogsdidaktisk kompetence.

Sommerskolen havde nedenstående fire mål:

• At udvikle nabosprogskompetence inden for såvel talt som skrevet sprog
• At udvikle nabosprogsdidaktiske kompetencer
• At styrke det nordiske samarbejde og muligheder herfor
• At styrke sproglige kompetencer på eget sprog

Nordisk Sommerskole blev økonomisk støttet af Nordisk Ministerråd, og forud for kurset fik projektet desuden midler af Nordic Lighthouse Project (UVM) til udarbejdelse af et omfattende katalog over nordisk didaktisk litteratur og en manual til studerende til litteratursøgning. Materialet blev produceret til sommerskolen, men er tilgængeligt for andre studerende her.

Sommerskolens form og indhold

Sommerskolens fokus var at arbejde med nabosprog i en tværfaglig sammenhæng for at undgå at emnet nabosprog skal blive ”en isoleret ø”. Ideen med en sommerskole er at bringe studerende fra flere lande sammen i et læringsfællesskab. Det nordiske modul blev til en sommerskole, da det logistisk var den eneste mulighed (hvis de studerende ikke skulle miste undervisning på uddannelsens andre dele).

Forberedelsesfasen gik fra juni til august. Her skulle de studerende dels læse skønlitteratur, dels faglitteratur, der enten var generel om nabosprog og nabosprogsdidaktik eller som dannede grundlag for de enkelte underviseres konkrete undervisningsemner.

I internatdelen var der 80 skemalagte undervisningstimer typisk á tre lektioner med en underviser fra enten Danmark, Sverige, Norge eller Færøerne. Underviserne havde hver sit emne, der på hver sin måde bidrog med perspektiver til de studerendes arbejde med at løse den stillede opgave på internatdelen: Udarbejdelse af et gruppeprojekt, der skulle være et tværfagligt undervisningsmateriale, som på naturlig måde inddrog nabosprog. Gruppens projekter blev præsenteret på kursets næstsidste dag, og projekterne blev evalueret og godkendt/ikke godkendt.

Den sidste del af kurset bestod af en individuel, skriftlig opgave, der skulle danne teoretisk baggrund for gruppernes projekter. Her skulle den enkelte deltager demonstrere, at han/hun havde læst kursets teoretiske litteratur og var i stand til at anvende den hensigtsmæssigt i en konkret praksissammenhæng; som begrundelse for det udviklede undervisningsmateriale.

Generelle anbefalinger

• Det har vist sig, at modellen med en sommerskole er god. Det forstyrrer ikke det øvrige studie, og det er overskueligt at være væk hjemmefra i 2 uger.
• Det er en god idé, at de studerende bor sammen, det sikrer sproglig og faglig fordybelse i alle døgnets vågne timer
• Det er dyrt at bo på et kursussted, så det kræver en pæn medfinansiering at tilbyde kursusophold
• Underviserkorpset skal komme fra alle involverede lande
• Der skal være en gennemgående projektleder, der sikrer sammenhæng og kontinuitet i oplæg og øvelser
• Det er vigtigt, at de studerende på et nordisk modul møder hinanden fysisk, da ”sprogbadet” er en vigtig del af kurset. Et tværnordisk modul bør derfor afholdes i et nordisk land
• Der er mange administrative udfordringer ved aktiviteter, der inkluderer studerende fra mange lande. Det er derfor ønskværdigt, at kurset udbydes flere gange af samme institution.
• Modellen fra nordisk sommerskole i nabosprog vil med fordel kunne anvendes til andre fag/emner, men det kræver en nyudvikling af indholdet

Nordisk Sommerskole blev udbudt igen i sommeren 2019 i Helsingør, men blev ikke oprettet pga. for få tilmeldinger. Tilmelding krævede en egenbetaling til ophold og rejse, og tilbagemeldingerne var bl.a., at det var for dyrt.